Pilehaveskolens Aftenskole og Klub
Undervisningen der tilbydes i Pilehaveskolens Aftenskole, er tilrettelagt som hensynstagende specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på små hold med 5-8 elever på hvert hold. Der optager elever fra 14 års alderen og er uden nogen øvre aldersgrænse. Undervisningen i aftenskolen er i øjeblikket delt ud på 5 forskellige små hold. Holdene forsøger at udfolde brugernes kreative evner og praktiske kunnen. Holdene søger endvidere at skabe et socialt netværk, tryghed og samvær blandt ligesindede.
Undervisningsholdene i skoleåret 2025/2026:
- Musik & sang v. René Schelbeck
- Idræt v. Søren Henriksen
- Madlavning v. Simone Kleving
- Billedkunst v. Morten Håkonsson
- It & brætspil v. Alfred Hansen & Anette Larsen
Se Aftenskolefolder længere nede for yderlige information og opstart.
NB! Der tages forbehold for ændringer i holdudbuddet og personalesammensætning
Aftenskolen afholder to fester årligt som afslutning på hver sæson. Festerne er stemningsfulde og der danses, høres musik, spises god mad og der hygges med hinanden. Det koster mellem 550 kr. pr. sæson, at være tilmeldt aftenskolen, som ca. svarer til 12 undervisningsgange. Aftenskolens undervisning er hver torsdag fra 18:30-20:00 og foregår i Pilehaveskolens faglokaler. Der er sæsonstart midt i september og i starten af januar.
Pilehaveskolens klub, også kaldet ”Klubben” samarbejder med aftenskolen og finder sted torsdag fra 20:00-21:30. I Klubben spilles der musik, og der er mulighed for at købe slik, kage, pølser osv. Det er gratis at komme i Klubben og alle er velkomne!
En gang imellem sker der noget anderledes i Klubben i form af aktiviteter eller oplevelser, og vi fejrer naturligvis jul, fastelavn mm.
For yderligere spørgsmål henvises til aftenskoleleder René Gonzalez Schelbeck
Mail: regonsch@gmail.com
Telefon: 5040 4993
Aftenskolen har fået oprettet en Facebook side. Søg på “Pilehaveskolens Aftenskole” og anmod om medlemskab.




